IMG 5339 kopi kopier 2            

Jeg har jagttegn og har gået på jagt det meste af mit liv, og har dyrket både haglbøssejagt og riffeljagt i stor stil. Men jeg skal også være ærlig og indrømme, at jeg i de sidste årtier har prioriteret arbejdet med jagthundene højere end selv at skyde.

Jeg har haft hund siden jeg var 7 år gammel, og interessen for at arbejde med hunde, og specielt labrador formel 1, er i mit voksne liv blevet en større og større del af min dagligdag.

Jeg er uddannet jagthundeinstruktør og træner hund mere eller mindre hver dag, og deltager derfor også på en del markprøver, ligesom jeg deltager som apportør på større eller mindre godser.

Jeg driver kennelen Matsim Gundogs, hvor jeg som DKK-uddannet opdrætter lejlighedsvis har labrador "formel 1" hvalpe til salg.

"Det er ikke ønsket om at vinde, der betyder noget - alle ønsker at vinde.

Det er viljen til at gå ud og forberede sig på at vinde, der betyder noget"